Som vi tidligere har meddelt, så har vi sidste år solgt 50% af LAP-Sikkerhed til vores hovedleverandør Consilium Building Safety i GöteborgPå den baggrund har vi nu besluttet, at vi tager navneforandring.

Det nye navn vil fremover være: Consilium Building Safety ApS, samme CVR nummer og samme adresse. Alle samhandelsforhold forløber uændret, det er således alene navnet på virksomheden der ændres.

Kære kunder, partnere og venner af huset

Så er det igen tid til at afholde en LAP-Sikkerhedsdag.

Denne gang starter vi med 3 sammenhængende seminarer om brand og hvad deraf følger. Efter seminaret vil der være mulighed for at se og høre om vore produkter, ligesom der er mulighed for socialt samvær med kolleger fra branchen mens du henter lidt spiseligt fra grillen og lidt at drikke fra baren.

Dørene åbnes kl. 11:00, vi slutter kl. 15:00 og seminarerne starter 11:30.

Fra kl. 12:30 er grillen og baren åben.

Det vil glæde os at se dig, og da vi ikke har mailadresser på alle, må du gerne sprede budskabet til dine kolleger. Af hensyn til mad og drikke vil vi bede dig tilmelde dig arrangementet .

Tilmeldingsfrist 3, juni 2019 [email protected]

Roskilde, 3. maj 2018

PRESSEMEDDELELSE

LAP-Sikkerhed ApS indgår strategisk samarbejde med svenske Consilium Building Safety AB.

Grossistvirksomheden LAP-Sikkerhed ApS leverer produkter og rådgivning inden for brandsikkerhed og lignende livreddende teknologi, og i kundeporteføljen finder du landsdækkende installatørvirksomheder, som installerer LAP-Sikkerheds produkter på hospitaler, plejehjem, i storcentre, DR-Byen med flere.
I forbindelse med et generationsskifte i LAP-Sikkerhed ApS indgås også et strategisk samarbejde med svenske Consilium Building Safety AB. Consilium AB udvikler produkter inden for brandsikkerhed og har 1.000 ansatte fordelt over 60 lokale kontorer i 30 lande.

– Vi har arbejdet med CBS’s produkter gennem to årtier, så vi har et meget professionelt og familiært forhold, og det har i længere tid været vores vision at arbejde endnu tættere sammen, siger administrerende direktør Hasse Larsen, LAP-Sikkerhed ApS.

Derfor falder det naturligt som en del af et generationsskifte i LAP-Sikkerhed ApS, at CBS køber en andel af firmaet, samtidig med at Tejs Poppe og Christian Nørregaard bliver en del af ejerkredsen.

– Vi har en klar strategi om, at CBS skal stå stærkere i Skandinavien, men vi ønsker ikke at overtage lokale selskaber som LAP-Sikkerhed ApS. Vi tror på entreprenørskab og drivkraften i den lokale ejerkreds, og de har en stor base af kunder og samarbejdspartnere, som de er bedre til at vedligeholde, end vi nogensinde ville kunne gøre. Samarbejdet mellem CBS og LAP-Sikkerhed ApS handler mere om udvikling, sparring og at levere endnu bedre produkter, da sikkerhed betyder alt for os, siger Managing Director Patrick Törnqvist, Consilium Building Safety AB.

LAP-Sikkerhed ApS indgår derfor pr. dags dato i en koncern med 1.000 ansatte fordelt over 30 lande, og moderselskabet Consilium AB har en årlig omsætning på 2 milliarder svenske kroner.

Kontaktinformation
Administrerende direktør Hasse Larsen, LAP-Sikkerhed ApS
telefon 43 30 04 42, [email protected]

LAP-Sikkerhed ApS – http://lapsik.dk
Consilium Building Safety AB – http://consiliumbuildingsafety.com
Consilium AB – https://consilium.se

Produktnyhed

Fireray One åbner et spændende nyt kapitel i optisk linjerøgdetektering.

Det tidligere udvalg af reflekterende linjerøgdetektorer kræver manuel justering, hvilket i gennemsnit tager ti minutter at oprette og justere. Fireray One har dog ikke kun motoriseret selvjustering (som tager 60 sekunder), men flere avancerede funktioner, som andre linjerøgdetektorer ikke har.

Disse funktioner omfatter:

  • One Minute Auto-Alignment ™ – Når laser er placeret på reflektoren, vil Fireray One automatisk justere sig selv inden 60 sekunder.
  • One-person installation – Enkel at installere, ingen brug for flere hænder eller specialkundskaber, denne detektor kan justeres af alle.
  • Et enkeltstående produkt – Intet behov for yderligere ledninger eller fastsættelse af andre produkter. Denne selvstændige detektor er nem at installere og konfigurere.
  • Light Cancellation Technology ™ – Høje niveauer af infrarøde stråler fra enten solen eller omgivende belysning vil ikke medføre, at detektoren går i falsk alarm.
  • Building Movement Tracking ™ – Dette kompenserer for forskydningerne i justering på grund af bygningens bevægelse (forudsat at detektoren og reflektoren er korrekt installeret).
  • Dynamisk strålefasning – Tillader detektorer at blive monteret mod hinanden uden at bekymre sig om svage infrarøde signaler fra hver detektor, der påvirker den anden, hvilket potentielt forårsager falske alarmer.

 

Fungerer op til 120M.

 

 

Terra Fire – Visning af transmissionsfejl.

Flere har efterspurgt en løsningsmodel som kan håndtere, at vise transmissionsfejl på betjeningspanelet med lys- og lydindikering uden at fejlrelæ bliver aktiveret.

Vi har lavet en færdig, ren plc programmering som løser problemet.

Fejl bliver undertrykt i 90 sek. > Fejl bliver indikeret med tekst og lyd. > Fejlen bliver automatisk retableret når transmissionen er genetableret. Alt gemmes i loggen.