JOB

Rorgænger søges

Som daglig leder og inspirator søger vi en selvstændig medarbejder der kan forestå den fortsatte udvikling af virksomheden.

Virksomheden:

LAP-Sikkerhed er leverandør af udstyr til branddetektering til nogle af landets førende sikringsinstallatører. Vi repræsenterer en bred vifte af kvalitetsprodukter fra en række europæiske producenter. Vi er kendt for at levere gode og avancerede løsninger samt god service og support til vore kunder, og er lagerførende i langt de fleste af vore produkter. Vi leverer til hele Danmark og lidt i Skåne.

LAP-Sikkerhed er en mindre virksomhed med 6 medarbejdere. Vi har været i branchen mere end 20 år, og har de senere år vokset i omsætning. Vi er i gang med en udvikling af virksomheden som også omfatter generationsskifte, øgede antal kunder samt udvidelse af produktprogrammet. I maj 2018 overtog Consilium Building Safety i Göteborg 50% af virksomheden.

Vi er desuden kendetegnet ved et tæt og langvarigt samarbejde med såvel kunder som leverandører, som betyder at vi inddrages fortroligt i disses projekter. Vi er medlem af Sikkerhedsbranchen og deltager i en række brancherelaterede projekter.
Du kan se mere om os og vores tilbud på www.lapsik.dk

Jobbet:

Som daglig leder har du ansvar for følgende:
▪ Interne administration
▪ Udvikling af virksomheden i samarbejde med bestyrelsen
▪ Overordnet kontakt til kunderne
▪ Organisere og deltage i seminarer for bygherrer, rådgivere og arkitekter
▪ Motivere og medvirke til gennemførelse af salgskampagner
▪ Være opsøgende i forhold til potentielle installatørkunder
▪ Motivere og udvikle medarbejderne
▪ Kontakt til udenlandske leverandører i samarbejde med de produktansvarlige
▪ Udarbejde budget og budgetopfølgning til bestyrelsen i samarbejde med den regnskabsansvarlige

Jobbet er yderst selvstændigt, og du har stor indflydelse på udførelsen og de daglige rutiner. Da vi er en mindre virksomhed, kræver det flexibilitet da du lejlighedsvis kommer til at deltage i alle typer af opgaver.

Kvalifikationer:

Personen skal have brancheerfaring og skal være kendt i branchen, og skal kunne svare ja til følgende:
▪ Du har ledererfaring fra dit nuværende job
▪ Du er vant til at skabe udvikling og resultater og udvise ”godt købmandsskab”
▪ Du har erfaring i samarbejde med leverandører og kunder
▪ Du er god til at arbejde sammen med andre
▪ Du sætter faglighed og kundetilfredshed højt
▪ Du er struktureret og planlægger eget arbejde
▪ Du kan læse og skrive engelsk og forstå svensk
▪ Du har humoristisk sans og indstillet på at arbejde i et lille firma
▪ Du er robust og pålidelig
▪ Du har klar forståelse af at hver medarbejder er vigtig i en lille organisation

LAP-Sikkerhed anvender Navision og Microsoft Office 365, og vi forventer at du har gode IT-kundskaber.

Vi tilbyder

LAP-Sikkerhed tilbyder en fuldtids funktionæransættelse, og lægger op til et langvarigt ansættelsesforhold.
Virksomheden er uden nogen form for hierarki, og du får i høj grad mulighed for at præge og udvikle dit eget job.
Vi har et meget uformelt miljø, og lægger vægt på at have en seriøs, men også sjov hverdag. Du vil få en grundig
indføring i jobbet, inden du skal stå på egne ben. Du vil i en periode arbejde parallelt med den nuværende direktør,
og efter en overgangsperiode vil du overtage det fulde ansvar.

Vi ønsker at besætte stillingen i løbet af foråret 2019, så send din ansøgning, hvis du er interesseret. Kontakt os hvis der er noget du gerne vil vide. Vi behandler naturligvis alle ansøgninger fortroligt.

Send din ansøgning senest den 15. marts 2019 indeholdende info om dig selv og dine erfaringer til:

Hasse Larsen
[email protected]
Mob. 40 25 44 39
Som du også kan kontakte med eventuelle spørgsmål

LAP-Sikkerhed ApS
Ledreborg Alle 118G
4000 Roskilde
Tlf. 4342 2270